Spiseklubben i Dalgas Have
I 2006 begyndte nogle beboere med ukuelige Birthe Valvé at lave mad sammen i det lille beboerlokale, Dalgas Have 28.
Peter Clausen og kone flyttede i 2008 til Dalgas Have og han tilbød Birthe sin deltagelse.
I nogen tid hentede de maden helt ude på Amager, hvilket var besværligt, da ingen af dem havde bil. Så de måtte have fat i en af deltagerne med bil. Birthe fandt hurtig ud af, at det var mere bekvemt at hente maden udefra. Så de begyndte at afsøge Frederiksberg – og fik leverancer forskellige steder fra: Fiskerestauranter, vegetariske restauranter, hos Menu og ikke mindst, slagter Lunds færdigretter. Deltagerantallet var ikke stort, så Peter kunne hente maden på sin cykel. Efterfølgende henvendte de sig til Restauranten Trine og Christian på Peter Bangs Vej. Det gjorde arbejdet lettere, da Christian leverede de færdige retter. Deltagerantallet voksede, og der blev indgået en aftale med Beboerforeningen om tilskud til driften. Spiseklubben har nu vist sig som et socialt samlingspunkt, hvor interesserede mødes og lærer hinanden at kende.
Efter Birthes død fortsatte Peter arrangementerne alene indtil han i 2016, hvor han valgte at gå på ”pension”. Fra 2016 har kvartetten, Jytte, Finn, Anne-Marie og Gregers kørt arrangementerne videre.
Indtil 2024 var det stadig Trine og Christian, der var leverandør. Under Corona epidemien fik vi Christian til at levere lukkede take-away bokse, så vi kunne udlevere over 50 bokse pr arrangement. Desværre var vores bidrag ikke nok for Trine og Christians økonomi, så ligesom andre leverandører i branchen, måtte de strække våben i sommeren 2024. Vi stod nu uden leverandør, men tog en snak med Mæsk, Nylandsvej 63, og har sidenhen anvendt dem til vores arrangementer.
Spiseklubben i den nuværende udformning afholder årligt 8 arrangementer, der afholdes i februar, marts, april og maj, samt september, oktober, november og december.
Arrangementerne, der er for os beboere, afholdes i det store beboerlokale, Dalgas Have 48, fra kl. 18.30.
Altid første torsdag i måneden. Medmindre der er tale om en helligdag.
Spiseklubben modtager i 2026 12.000 i tilskud fra Beboerforeningen og prisen for at deltage er pt. 170 kr. pr. person, hvorved indtægter og udgifter balancerer.
Anne-Marie og Gregers Rye Jensen, Dalgas Have 64, 3.th, 30916299
Jytte Wain og Finn Roth Hansen, Dalgas Have 54,3.tv, 28916213